Havnehyblens indretning med Elvang

Havnehyblens indretning med Elvang
Havnehyblens indretning med Elvang
Af Sara Lisborg 
April 2022

Ro er for mig afgørende. Mit hjem skal især indbyde til ro, hygge og afslapning. Netop dét forsøger jeg at skabe med naturlige farver hentet fra naturen. Det er især farven beige, der fylder hjemme hos os. De lysebrune nuancer virker beroligende på mig, og derfor er flere af vores møbler og tekstiler netop beige. Jeg nyder at lade mig omslutte af ro i vores bløde, beige veloursofa med en lækker og rolig plaid omkring mig. Jeg har flere gange overvejet at tilføje flere farver i bl.a. tekstiler, men min mavefornemmelse er altså altid bedst, når jeg tager det sikre valg; beige. Jeg associerer beige med varme, lys og ikke mindst jord. Jeg ønsker, mit hjem skal være varmt for os, der bor her og ikke mindst for dem, som kommer på besøg. Derudover bidrager den varme beige farve med at bryde det kølige og sterile udtryk, som er kendetegnet ved de fleste, nybyggede lejeboliger. Det er også afgørende for mig, at de farver, jeg bruger i min indretning, er tidløse og afdæmpede, så jeg ikke af udtryksmæssige årsager føler mig nødsaget til at skulle udskifte møbler eller tekstiler. 



Primære farver 
Beige er det sikre valg for mig, og den skønne, varme farve hjælper mig med at vægte bæredygtighed i min indretning, eftersom jeg ingen risiko løber ved at holde møbler og tekstiler i den farve, og jeg undgår derfor udskiftning og unødvendigt øget forbrug. Alle mine styles fra Elvang er også holdt i jordfarver med henblik på at kunne nyde tekstilerne i mange år frem. I den forstand vægter jeg bæredygtighed højt i min indretning - fordi jeg ingen chancer tager. Jeg foretrækker til hver en tid klassisk design og god kvalitet, som netop Elvang i min optik repræsenterer. Jeg nyder at kunne mærke den gode kvalitet rent taktilt, og det kan jeg i den grad, når jeg får Elvangs produkter i hænderne eller omkring mig. Man kan simpelthen mærke og se den kærlighed og omtanke, der er lagt i produkterne.


Ynglings Elvang style 
Lige for tiden er min yndlingsstyle mit Thyme plaid i økologisk bomuld, der er så blødt og lækkert. Det bruges flittigt på altanen for tiden, men det kan også bruges som sengetæppe. Derfor varierer funktionen en smule, hvilket jeg kun ser som en fordel. Derudover er jeg vild med Walnut gulvløberen, der tilføjer ekstra luksus til soveværelset, hvor løberen er det første, man træder ud på, når man står ud af sengen.

Bæredygtighed
Jeg er i den grad fortaler for begrebet hverdagsluksus. Hverdag er der allermest af, så derfor skal hverdagen emme af små luksusoplevelser, og for mig er disse blandt andet lækre plaids i økologisk bomuld og uld, en lækker gulvløber af overskudstekstiler og lækre, rolige farver omkring mig. Én ting er følelsen af luksus, og en anden er, hvad den type styles giver af udtryk i indretningen. Lækre tekstiler kan give så meget hygge og varme, og de kan skabe sammenhæng i indretningen - især hvis farverne i tekstilerne går igen andre steder i hjemmet, hvilket netop er tilfældet hjemme hos mig.

Et godt indretnings tip  
Et hjem er noget meget personligt, og et hjem skal afspejle dem, der bor og lever der. Derfor bør man i min optik indrette sit hjem efter, hvad man selv trives i og kan lide at omgive sig med. For nogen er det et hav af farver med henblik på at gøre hver dag til en fest, og for mig er det det stikmodsatte med afdæmpede toner med intentionen om at mærke roen hver eneste dag.