Écru af Cecilie Manz

Den danske designer Cecilie Manz er kendt både herhjemme og internationalt for sit klare, stringente formsprog og sin erklærede kærlighed til kvalitet. Nu er hun aktuel med en serie plaider for danske Elvang – en designhistorisk arketype, der ikke må larme for meget og helst skal kunne holde i en menneskealder. For bruger vi ressourcer på at producere noget nyt, skal det komme for at blive – ellers kan det være lige meget.

HVAD VIL DU GERNE MED DEN KOLLEKTION AF PLAIDER, DU NETOP HAR DESIGNET FOR ELVANG?
Der er jo egentlig ikke brug for flere ting i verden, så hvis man endelig skal producere noget, så skal det være af ordentlig kvalitet. Jeg ser det faktisk som vores pligt; at vi vælger ordentlige materialer, der holder, at forarbejdningen og designet er i orden, så man ikke har lyst at skille sig af med det. Jeg arbejder med ting, der fungerer på den lange bane, ikke det, der appellerer til en kortvarig interesse. Jeg selv er nærmest afhængig af kvalitet, og det er min erfaring, at har man først vænnet sig til at gå den vej, så er det svært at gå tilbage. Det er med netop det udgangspunkt, at serien Écru er blevet til.

HVAD VAR INSPIRATIONEN? Designet er inspireret af ægkanten; den tætvævede kant på et stykke vævet tekstil, der gør, at det ikke trevler. De er ofte småstribede eller i forskellige farver og har egentligt kun en teknisk funktion, men har altid fascineret mig. Derfor har jeg i mit design valgt, at det kun er langs plaidens kanter, der sker noget i form af smalle, farvede striber, som munder ud i en frynset kant. På resten af fladen sker der … intet! Jeg kan godt lide, at den ikke råber op, men får lov at være stille og diskret, klassisk og måske ligefrem lidt konservativ. Jeg kan ikke sige det bedre, end stifteren af det svenske firma Källemo engang gjorde det: ”Ting skal også tåle øjets slitage”. Det er en stor kvalitet, at noget kan holde vores interesse over tid. Hvis ting er meget højlydte eller modeprægede, så hører de ikke til i det univers, jeg arbejder i.

HVILKEN ROLLE SPILLER DET VALGTE MATERIALE, ALPAKA?
Alpaka er den fineste uld – og jeg elsker uld. Plaid-serien hedder Écru, og navnet opstod allerede i idéfasen, fordi jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde i de rå materialer i naturens egen farveskala, faktisk dyrenes egne farver. Vi har valgt tre toner ud og kombineret med indfarvet uld til striberne. Ulden kommer fra farme i Peru, hvor dyrene klippes og ulden dernæst sorteres i hånden efter farve, og der vil derfor muligvis være små variationer i farverne over tid, men det er en del af charmen, når man arbejder med naturmaterialer. Vævet alpaka har et fint liv, lidt ligesom hør, når man bevæger det. Det er varmt, men samtidig med en kølig overflade, og der er en behagelig tyngde i den vævning, vi har valgt. 

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT IKKE KUN DESIGN OG KVALITET, MEN OGSÅ BÆREDYGTIGHED ER AFGØRENDE FOR ELVANG?
Vi er vant til at bruge og smide væk. Når noget går i stykker, så konstaterer vi, at ”nå ja, det virkede ikke, jeg køber en ny i weekenden.” Det vil jeg simpelthen ikke være med til. Det skal være ordentligt, ellers kan jeg ikke tillade mig at skabe noget nyt. At Elvang har et troværdigt set-up, hvor de eksempelvis har tæt kontakt til leverandørerne og ved præcis, hvordan tingene foregår, er derfor meget væsentligt for mig. For det er ikke alene producenternes ansvar at tænke i bæredygtige materialer og socialt ansvar – det påhviler også designeren at skabe produkter, som får et liv i verden, som er ressourcerne og umagen værd. Jeg hører ikke til dem, der synes, man helt ukritisk skal give folk det, de vil have. I stedet skal vi som designere konstant bestræbe os på at lave noget, der kan holde længe og godt, og vi skal gøre det i samarbejde med producenter, som vi kan stole på træffer de rigtige valg.

KAN DU BESKRIVE DESIGNPROCESSEN?
Man kunne måske tænke, at det bare er en ensfarvet plaid med et par smalle striber, så hvor lang tid kan det tage? Men det kan faktisk tage temmelig længe. Fordi man afprøver og diskuterer, forholder sig til muligheder og løbende tester alternativer, og hele tiden vurderer, om man er på rette vej, indtil det punkt, hvor man mærker, at den er der. I min arbejdsproces er et af de helt centrale spørgsmål altid, om jeg selv ville have det møbel, den kop eller det tekstil, jeg er i gang med, i mit hjem. Ja eller nej! Dét afgør, om det er et projekt, jeg ønsker at give mig i kast med. Senere kommer designet helt konkret hjem til mig på besøg eller bor i en periode på mit værksted, i mit eget lys og hvor jeg har min egen ro omkring tingene. Det kan være en weekend eller flere måneder. Det afgørende er, at tingen får en kontekst. Først da kan jeg rigtig mærke, om den fungerer. Det handler også om at have respekt for den tid, det tager; at man giver sig tiden til, at et objekt bliver færdigt, og det indebærer, at det lige skal modne i en konkret sammenhæng, mens man afprøver det. Det handler om både tid og sted. 

HVAD HOLDER DU ALLERMEST AF I DEN PROCES?
Det er nervepirrende, men også spændende, når det hele er oppe i luften, og jeg skal finde den røde tråd igen. Man kan godt fare vild i processen, og derfor er den første hurtige skitse eller model ret afgørende at beholde. Heri ligger tanken ofte gemt. Måske er det kun mig, der kan se, hvad krusedullen forestiller, men det er lige meget, bare jeg kan finde tanken frem; den røde tråd, der satte det hele i gang.

HVAD ER GODT DESIGN FOR DIG?
Det er jo helt banalt alt det, vi som mennesker har brug for. Jeg kan godt lide arketyperne – en grydeske eller en kop for eksempel, der er helt essentielle redskaber, man ganske enkelt behøver. Plaiden er også en arketype – et uldent tæppe har man haft til alle tider og i alle kulturer, og det er en stor tilfredsstillelse for mig at få lov at designe netop sådan et helt essentielt og  grundlæggende brugbart og nødvendigt produkt. 

Fotograf: Jeppe Sørensen