Hope
Vævet med håb
Hos Elvang er vi bedst kendt for vores tekstiler produceret under ansvarlige forhold i Peru, men vi har nu valgt at udvide vores produktion med en lille, komprimeret kollektion af plaider, der laves af kvinder i det krigshærgede Ukraine. Den har fået navnet HOPE – fordi håbet skal holdes i live i et land, hvor krig, arbejdsløshed og fattigdom gør især kvinder og børn sårbare.
Som Fair Trade-certificeret virksomhed ønsker vi at række ud, hvor der er særligt behov. Det er årsagen til, at vi har indledt et samarbejde med et væveri i Ukraine, hvor arbejdsløsheden siden Ruslands invasion i 2022 har været stigende i store dele af landet, og den generelle fattigdom er blev markant større. I landområderne giver tekstilproduktion især arbejde til kvinder, som sammen med deres børn ofte er de mest udsatte i krig. Derfor har det været et naturligvis forlængelse af vores ansvarlige praksis at oprette en produktion i Ukraine, så Elvang kan bidrage til jobskabelse og indtjening for de ukrainske familier, der har så desperat brug for det.
Resultatet er en helt ny kollektion ved navn HOPE. Den består af plaider vævet i 100% uld fra New Zealand. Motivet er klassiske sildebensrækker, der minder om spirende planter – en smuk og symbolsk hyldest til Ukraines landbrugstraditioner og landets storslåede natur. HOPE fås i seks nøje udvalgte farver.
”For os handler det om ansvarlighed”
Ansvarlighed er kernen i Elvang, hvor grundlæggerne Tina og Lasse Elvang siden 2002 har skabt vækst og arbejdspladser i Peru, hvorfra deres kernemateriale, alpaka-ulden, stammer. Som noget nyt har parret nu flyttet en lille del af deres produktion til væverier i Ukraine, hvor plaiden HOPE er blevet til og har givet en gruppe ukrainske kvinder nye livsmuligheder.
Hvorfor har I valgt at indgå et samarbejde med producenter i netop Ukraine?
Tina Elvang: For os handler det om ansvarlighed. Ukraine er et land i krig, og vi har muligheden for at bidrage med arbejdspladser og indtjening i et samfund, der har brug for det – uden at gøre det til politik, men som en oplagt forlængelse af vores DNA som Fair Trade-certificeret virksomhed.
Hovedparten af vores produkter i den nye kollektion, som har fået navnet Hope, væves i landets næstestørste by Kharkiv, der er meget berørt af krigen, og hvor arbejdsløsheden er høj.
Hvilken betydning har det for jer, at produktionen beskæftiger primært kvinder?
Lasse Elvang: Tekstilproduktionen i Ukraine betyder arbejdspladser til især kvinder, og i
krigsområder er kvinder sammen med deres børn ofte blandt de mest udsatte. Det betyder meget for os at kunne være med til at skabe stabilitet, indkomst og håb for netop denne gruppe. Det er en måde at give noget tilbage på, der desuden ligger i oplagt forlængelse af vores generelle fokus på ansvarlighed og værdighed.
Kan I fortælle lidt mere om selve Hope-kollektionen?
Tina Elvang: Hope er vævet af 100% New Zealandsk fåreuld, som er et fantastisk naturmateriale. Mønstret er klassiske sildebensrækker, der minder om spirende planter. Det er en symbolik, vi syntes er smuk og meningsfuld, fordi den peger på både vækst og håb. Kollektionen lanceres i seks nøje udvalgte farver og er på lager allerede nu, fordi var vigtigt for os at komme i gang med det samme.
Hvordan passer samarbejdet i Ukraine ind i Elvangs overordnede tilgang til ansvarlighed?Lasse Elvang: Det er et naturligt skridt. Vi har i mange år arbejdet med alpakaulden i Peru og har opbygget tætte relationer til vævere og hyrder dér. Vores tilgang er altid, at ethvert samarbejde skal skabe værdi for både os og vores partnere. I Ukraine bygger vi videre på den samme tanke – at kvalitet, ansvarlighed og jobskabelse skal gå hånd i hånd.
Har det været en udfordring at etablere samarbejdet i et krigsramt område?
Tina Elvang: Selvfølgelig er der udfordringer forbundet med at arbejde i et område tæt på fronten. Kharkiv ligger kun 40 kilometer fra grænsen til Rusland. Men trods de oplagte udfordringer har vi oplevet et enormt engagement og en stor og smittende vilje hos vores samarbejdspartner til at skabe noget positivt midt i de svære vilkår. Det har været meget inspirerende og har givet os en stærk motivation til at lykkes med projektet.
Hvad håber I, at kunderne får med sig, når de køber en Hope-plaid?
Lasse Elvang: Vi håber, at de ikke kun ser et smukt design og et funktionelt produkt, men også mærker historien bag. At de får en plaid, der både er varm i ulden og varm i sit budskab. Hver HOPE-plaid er et lille bidrag til at skabe bedre vilkår i et samfund, der har brug for vores støtte.
Hvordan forestiller I jer, at samarbejdet kan udvikle sig fremover?
Tina Elvang: Vi ser det som begyndelsen på et partnerskab, der kan vokse. Vores ambition er altid at skabe kollektioner, som forener design, kvalitet og ansvarlighed. Hvis vi kan fortsætte med at skabe blivende arbejdspladser i Ukraine og samtidig tilbyde vores kunder produkter, de kan være stolte af at eje, så er vi nået rigtig langt. Og vi er allerede langt i arbejdet med næste års nyheder – også fra Ukraine.