


- Normal pris
- 1.299,00 kr
- Normal pris
-
- Tilbudspris
-
1.299,00 kr
- /
- 1
- 2
Med det rette tørklæde kan du på et øjeblik ændre dit look, og et godt udvalg i garderoben gør det muligt at lege med farver og udtryk – samtidig med, at du holder varmen, naturligvis.
En klassiker med stil
Tørklædet er en sikker garderobe-klassiker, som – selvsagt – er praktisk i kulden, men også har den fordel, at det på et øjeblik kan ændre dit look og give det både farve og personlighed. Vælg efter anledning og humør. Elegante tern eller en ensfarvet flade, der er draperet løst om halsen? Tone-i-tone-looket, som matcher jakken eller et løst, bundet sjal i en smuk kontrastfarve til kjolen? Valgmulighederne er uendelige, og (næsten) det samme er Elvangs udvalg af tørklæder til både mænd og kvinder.
Vores tørklæder er alle produceret i enten en blanding af alpaka- og fåreuld eller i ren alpakauld, der fnugger minimalt og er behagelig at have helt tæt på huden. Mange foretrækker netop halstørklæder, sjaler og tørklæder i alpakaens bløde uld, fordi den ikke kradser. Tørklæderne kommer i flere størrelser, så de kan bruges på et utal af måder – som sjal på en kølig sommeraften, svøbt to gang rundt om halsen på en vinterdag eller blot som et indslag af farve uden på frakken. Vælg netop den model, der passer til dit behov.
Bæredygtighed og ansvarlighed
Alpakaulden er bredt betragtet et bæredygtigt valg. Det skyldes ikke alene selve uldens egenskaber og kvalitet, der giver den en lang levetid, men også selve dyrenes livsform i oprindelseslandet. Fordi alpakaerne lever fri i naturen og ofte i bjergområder, der ikke kan opdyrkes, indgår de i naturens cyklus på linje med andre fritgående dyr.
Ved at beholde produktionen i Peru – helt tæt på både alpakaerne og den lokalbefolkning, der har levet af og med dem i århundreder – er vi hos Elvang med til at give peruvianerne mulighed for at forbedre deres levestandard ved at arbejde med en naturressource, som har en central plads i deres kultur og historie.
Elvang er fair trade-certificeret på højeste niveau hos World Fair Trade Organization (WFTO), og som medlem af FNs Global Compact – verdens største netværk for virksomheders samfundsansvar – arbejder vi udelukkende med producenter, der følger et omfattende CSR-program. Det er din garanti for, at vores produkter af alpakauld er fremstillet under ordentlige vilkår både for miljø, mennesker og dyr.
Læs meget mere om Elvangs principper for ansvarlig produktion og bæredygtighed.