River plaid - Light grey/ivory

Normal pris 1.099,00 kr
 
Inkl. moms

PÅ LAGER I JUNI 2025

Striber er et evigt aktuelt motiv – tidløst, elegant og alsidigt. Plaiden River er netop alt dét, og mere til, naturligvis. Det grafiske mønster klæder de fleste indretninger, og den exceptionelt lette og delikate vævning med sin bløde overflade gør plaiden til det oplagte valg, når man både har brug for at holde varmen og nyder at svøbe sig i et materiale, der ikke føles tungt, men alligevel slutter sig tæt og trygt om kroppen. Plaiden kommer i en delikat lys grå i kombination med en elfenbenshvid, som yderligere bidrager til fornemmelsen af underspillet luksus.

River er vævet af en blanding af genavendt alpaka- og fåreuld, og denne særlige kombination af fibre er med til at gøre den på én gang let, slidstærk og blød. Den genbrugte uld forarbejdes hos vores lokale leverandør i Peru, hvilket betyder, at ulden stammer fra andre produktioner og under andre omstændigheder ville blive betragtet som spild. Ved at trække ulden fra hinanden kommer de oprindelige fibre frem, og der kan spindes nyt garn, som væves til nye tekstiler. På denne måde er Elvang med til at udnytte allerede eksisterende ressourcer, der i stedet for at blive kasseret, får nyt liv hos os.

Elvang er desuden fair trade-certificeret på højeste niveau hos World Fair Trade Organization (WFTO), hvilket betyder, at alle vores produkter er fremstillet under ordentlige vilkår for miljø, mennesker og dyr.

Generelt er det ikke nødvendigt at vaske eller rense uld, da materialet har selvrensende egenskaber og selve fibrene har en unik opbygning, som afviser lugt og skidt. Det naturlige fedtstof i ulden er yderligere med til at beskytte materialet, fordi det danner en hinde, som forhindrer eksempelvis bakterier i at trænge ind, og det bliver derfor unødvendigt at vaske eller rense hyppigt. Trænger din plaid alligevel, anbefaler vi rens, hvilket holder dens smukke overflade uændret længst muligt.

Materiale: 50% alpakauld, 40% fåreuld & 10% andre fiber
Vægt: ca. 560 g
Str.: 130x200 cm

Farve: Light grey/ivory


Læs mere om
fragt og retur her


Customer Reviews

Be the first to write a review
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)