Inkl. moms
PÅ LAGER I APRIL 2025
Plaiden ved navn Lava er bombastisk og varm, akkurat som den vulkanske lava, den er opkaldt efter; et af naturens mest fascinerende fænomener. Materialet er et miks af blød alpakauld tilsat en lille smule nylon, men det er garnet, som giver overfladen sin særlige karakter. Det er af typen bouclé, der er kendetegnet ved små løkker, som giver ekstra volumen og skaber en karakteristisk vamset overflade, der holder på varmen uden at gå på kompromis med letheden. Lava fås i tre smukke versioner med brede, farvede striber, der mødes på en varm, creme baggrund – nemlig en moderne mosgrøn og pink, en elegant blågrå og brun, og den mere klassiske marine og himmelblå.
Lava er vævet af den fineste alpaka-kvalitet iblandet en lille smule nylon, der sikrer holdbarheden. Generelt er alpakafibrene kendt for at være både blødere, mere slidstærke og bedre til varmeregulering end andre naturfibre, og plaider og puder af alpakauld fnugger desuden minimalt og har derved typisk en længere levetid end lignende materialer. Ulden er desuden såkaldt hypoallergenisk, idet den ikke indeholder stoffet lanolin og således også er velegnet til allergikere.
Elvang er desuden fair trade-certificeret på højeste niveau hos World Fair Trade Organization (WFTO), hvilket betyder, at alle vores produkter er fremstillet under ordentlige vilkår for miljø, mennesker og dyr.
Generelt er det ikke nødvendigt at vaske eller rense uld, da materialet har selvrensende egenskaber og selve fibrene har en unik opbygning, som afviser lugt og skidt. Det naturlige fedtstof i ulden er yderligere med til at beskytte materialet, fordi det danner en hinde, som forhindrer eksempelvis bakterier i at trænge ind, og det bliver derfor unødvendigt at vaske eller rense hyppigt. Trænger din plaid alligevel, anbefaler vi rens, hvilket holder dens smukke overflade uændret længst muligt.
Materiale: 89% superfine alpakauld & 11% nylon
Vægt: ca. 640 gram
Str.: 130x190 cm
Farve: Grey/cobolt blue/dark blue